Jeg hjælper på

Arbejdspladser

Jeg har selv ordblindhed

Mit barn har ordblindhed

Undervisning og vejledning

Støtte til medarbejdere med ordblindhed

Alt for mange medarbejdere kæmper unødigt med læsning og skrivning, fordi de ikke kender de muligheder, der findes for hjælp. Det er ikke nok blot at have de rette it-værktøjer, der skal være grundig undervisning i, hvordan de bruges for at opnå fuldt potentiale.

Jeg tilbyder specialiseret vejledning og undervisning i, hvordan it-værktøjer bedst muligt kan bruges til at støtte medarbejdere med ordblindhed.

Jeg sælger ikke it-udstyr eller programmer, og jeg foretager heller ikke test eller udredninger. Min styrke ligger i at undervise og vejlede, så de tilgængelige værktøjer bliver anvendt effektivt og målrettet.

Fagprofessionel hjælp

Med mange års erfaring er jeg i stand til at identificere de udfordringer, der opstår i hverdagen, og som dræner unødvendig energi. Jeg hjælper med at finde de værktøjer og løsninger, der passer til den enkelte medarbejders behov.

Priser for arbejdspladser

Prisen for et foredrag afhænger blandt andet af antallet af tilhørere, transporttid og om du ønsker en efterfølgende workshop. Kontakt mig gerne helt uforpligtende og få en specifik pris, ud fra dine ønsker.

Hør hvad andre siger​

Agnete Sand har været til foredrag om ordblindhed hos Randi
Jeg er ikke selv ordblind, men kender familiemedlemmer og venner som er. Det er lidt pinligt, men jeg har aldrig rigtigt interesseret mig for emnet, og derfor fik jeg noget af en øjenåbner i onsdags, da jeg var til et foredrag med Randi Hedelund Jeppesen. Foredraget foregik i Helhedshuset på Tåsinge og var blevet sat i stand i forbindelse med, at det var International Ordblindeuge.

Randi fortalte om en barndom med voksne som, ved deres fordomme, fik hende til at føle sig dum og ude af stand til at følge sine drømme. Men heldigvis også med folk, som så hendes potentialer og kunne give de nødvendige skub i den rigtige retning. Der var flere ordblinde til stede denne aften, som nikkede genkendende til en del af de oplevelser, Randi havde haft.

I dag er Randi Hedelund Jeppesen konsulent i firmaet “Hjælp til ord”, og anden del af aftenen handlede om nogle af de hjælpemidler, de fleste af os har lige ved hånden på vores iPad. Og her blev forskellen mellem ordblind og læsekyndig udvisket, og vi blev alle lige opslugte og betagede af, hvordan man kan indtale sms, få læst beskeder op, og scanne tekster.

Randi holder foredrag, workshops og kurser for mennesker, som er ordblinde. Men også i høj grad for forældre, lærere og pædagoger, som kan have brug for viden om emnet. Randi er en levende fortæller, som både rører og får os til at grine, og hun er en gudsbenådet pædagog med styr på teknikken, så man hurtigt lærer om nye muligheder. Jeg kan varmt anbefale Randi Hedelund Jeppesen, hvis du har brug for ‘Hjælp til Ord’.
Agnete Sand
Svendborg