Her er plads til alle

Du er ikke alene

Mit barn har orblindhed

Arbejdspladser

Samtaler der virker - tag en snak med Randi om ordblindhed

Støtte og forståelse ved ordblindhed

Samtaler der virker

Det hjælper at blive hørt!
Hvis du har det svært med ordblindhed, kan jeg hjælpe.

Med empati og forståelse kan jeg hjælpe dig til at få styr på dine udfordringer og tanker. Min erfaring både som ordblind, forælder til et barn med ordblindhed og underviser af elever med ordblindhed, viser mig dagligt, at det kan være rigtigt godt at have en at sparre med. En, der kan se det hele udefra, og som kan give støtte og sparring på netop DIN udfordring.

Hvad får du ud af en samtale med mig?

Undervisning

Jeg tilbyder undervisning i, hvordan du bruger computere, tablets og telefoner med alle de smarte funktioner, der kan gøre det lettere for dig at læse og skrive. Hvis du hele dit liv har haft læse- og skrivevanskeligheder, har det måske heller ikke været nemt at lære at bruge en computer eller telefon. Det kan jeg hjælpe dig med, og vi tager det i det tempo, der passer dig bedst.

Din computer og telefon har allerede mange indbyggede funktioner, som for eksempel oplæsning af tekst og tale-til-tekst, der kan omdanne det, du siger, til skrift. Hvis du har brug for mere specialiserede værktøjer til ordblinde, kan jeg også hjælpe dig med at finde og bruge dem.

Med andre ord: Du behøver ikke kunne noget på forhånd. Vi starter der, hvor du er.

Hvis du allerede er vant til at bruge læse- og skriveteknologi og har godt styr på din computer og telefon, men ønsker at lære mere om, hvordan du kan bruge AI som en hjælp, eller vil sikre dig, at du ikke overser nyttige værktøjer, kan jeg også hjælpe dig med det.

Priser på samtaler og undervisning

Samtalerne kan foregå enten hjemme hos dig eller over telefonen.

Undervisningen kan finde sted hjemme hos dig eller online, alt efter hvad der passer dig bedst.

Du er altid velkommen til at ringe, og få en specifik pris ud fra dine ønsker.

Mød min super seje søster!

Vinni er lige fyldt 45 år og er lige blevet testet med den nationale test for ordblindhed, som uden tvivl har placeret hende i det røde felt.

Altså, hun har ordblindhed.

Det kræver stort mod at møde op på VUC og få taget sådan en test, når man er nået så langt i livet. 

Vinni har sammenlignet sig med mig og tænkt, at det ikke er helt så slemt som med Randi; jeg kan jo godt læse bøger, hvad der står på Aula, og begå mig skriftligt.

Hun har også tænkt: det er sikkert mig, der er lidt dum, fordi jeg skal bruge 3 timer på at skrive noget, andre bruger 3 kvarter på.

Hun har tit følt sig bagud på arbejde, så hun måtte løbe lidt stærkere for at indhente den tid, hun brugte på at læse og skrive, og så alligevel haft fornemmelsen af at kun have fået halvdelen af den information, hun burde, fordi hun ikke nåede at læse det hele.

Jeg har fået lov at fortælle min søsters historie, fordi der er mange, der går derude og tænker, jamen jeg kan jo godt læse og skrive, så det er nok ikke ordblindhed.

Det kan få mange, der bliver mødt af alt for høje krav til læsning af skriftsprog, til hele tiden at være på overarbejde, måske ikke mindst for at prøve at skjule, at det er svært, hvilket kan være med til at føre til stress og udbrændthed.

Sådan er det ikke meningen, det skal være.

Det er aldrig for sent at blive testet. Så er du i tvivl om, du også har en grad af ordblindhed, så afsted til dit lokale VUC eller AOF.