Jeg laver

Kurser og workshops

For Lærer

For Elever

For Forældre

Randi underviser forældre som en del af HjælpTilOrd

Ordblindhed og lige muligheder

Kurser for alle uddannelsesniveauer

At have en forståelse af, hvad ordblindhed er, og hvordan det kan påvirke selvforståelsen, er et vigtigt fundament på alle skoler.
Samtidig er det vigtigt at vide, hvad der virker i arbejdet med de følelsesmæssige konsekvenser.
Ikke mindst spiller brugen af læse- og skriveteknologi en central rolle i at skabe lige muligheder for os med ordblindhed til viden og uddannelse.

Når jeg siger “skoler”, mener jeg det meget bredt. Det kan være grundskoler, ungdomsuddannelser, fagskoler og videregående uddannelser, som for eksempel læreruddannelsen.

Jeg har stor erfaring med at tilpasse indholdet til forskellige aldersgrupper og målgrupper. Og altid med høj kvalitet, uanset om det er elever i 3. klasse, undervisere eller forskere jeg formidler min viden til.

Jeg kommer ud til jer og underviser, afholder kurser/workshops, så det foregår i jeres vante rammer. Supervision eller afklarende møder kan dog foregå online, hvis det er mest hensigtsmæssigt for alle parter.

Hør hvad andre siger​

“Du er en helt vildt dygtig underviser. Det er helt utrolig dejligt at opleve at du er så fleksibel. Du kan hurtig omstille dig til at blive helt konkret i forhold til vores behov.“
Lærer på specialskole
Kursus i ordblindhed for lærere med fokus på praksis i undervisningen

AI - nye muligheder

Siden foråret 2023 har jeg eksperimenteret med, hvordan jeg med ordblindhed bedst muligt kan bruge AI-chatbots som fx. SkrivSikkert i mit arbejde med tekster. Det har givet mig større tro på mig selv, især når det gælder skriftsprog og en følelse af frihed, fordi jeg er endnu mere selvhjulpen.

Jeg er optaget af, hvordan vi kan bruge kunstig intelligens klogt i skole- og uddannelsesverdenen. Det kræver, at vi passer godt på både persondata og personlighed – samtidig med, at vi giver flere mulighed for at udnytte deres fulde potentiale.

For mig er det vigtigt, at AI bruges sammen med de klassiske læse- og skriveteknologier – som oplæsning og tale-til-tekst. Det er dér, den stærke kombination opstår. 

Læse- og skriveteknologierne er stadig mit stabile fundament, mens AI-chatbots giver mig nye veje til at skabe læseforståelse og udtrykke mig mere præcist i skrift.

Jeg tager naturligvis AI med i min undervisning, hvor det er relevant, og faciliterer gerne samtaler om, hvornår og hvordan den kan bruges.

Kursus i ordblindhed for lærere med fokus på praksis i undervisningen

Kurser for elever, lærere og forældre på samme tid

Jeg har stor erfaring med at tilpasse mine foredrag, så de passer lige netop til tilhørerne.

Jeg kan formidle min viden om ordblindhed til mange forskellige målgrupper. Det gælder både dem, der ikke har hørt om ordblindhed før, og dem, der har taget uddannelser inden for området og arbejdet med ordblindhed i mange år. Og ikke mindst til de rigtige eksperter – nemlig os, der selv lever med ordblindhed.

Tilbagemeldingerne er, at de er blevet klogere på ordblindhed.

Fleksible kurser tilpasset den enkelte skole

Kurset er henvendt til elever med ordblindhed på alle klassetrin, og man kan sagtens samle elever til et kursus på tværs af klassetrin. Jeg tilrettelægger altid kurserne med udgangspunkt i den enkelte skole og de pågældende elever.

Eksempler på emner, jeg holder kurser om:

Har I særlige ønsker eller spørgsmål, er I meget velkomne til at ringe eller skrive – så finder vi ud af det sammen

Hør hvad andre siger​

Randi har d. 12. marts 2018 afholdt et tre-timers kursus om LST for vores ordblinde elever, deres forældre og lærere. Det var meget meningsfuldt at samle alle parter, både børn og voksne. Vedvarende støtte gennem hele skolegangen er vigtig, når vi skal sikre de ordblinde en god skolegang. Derfor er det altafgørende at alle primære voksne omkring vores elever er rustede til at bakke op om opgaven. At have Randi som underviser ind i det felt, har en helt særlig kvalitet, fordi hun ud over at være underviser også er ordblind. Hun er selv bruger af LST, er en god formidler og er frem for alt en autentisk rollemodel for vores elever.
Sanne Haaber
Ordblindevejleder
Randi fra HjælpTilOrd afholder kursus og workshop om ordblindhed for lærere

Lærerstuderende

Er du i gang med læreruddannelsen? Så er kurserne her på siden også relevante for dig og dine medstuderende. I vil med stor sandsynlighed møde elever med ordblindhed – faktisk er der i gennemsnit to i hver klasse. Derfor er det en stor fordel at være godt forberedt.

Uanset om du skal undervise i naturfag eller dansk, er det vigtigt, at du som lærer har kendskab til og kan vejlede i brugen af læse- og skriveteknologi som AppWriter og IntoWords. Disse værktøjer kan gøre en stor forskel – ikke kun for elever med ordblindhed, men også for andre elever, der kan drage nytte af funktioner som ordforslag og oplæsning.

Med den rette viden og de rette redskaber kan du skabe bedre læringsmuligheder for alle dine elever.

Priser på kursus og workshops

Prisen for kursus og workshops afhænger blandt andet af antallet af deltager, transporttid og om det er sammen med et af mine foredrag. Kontakt mig gerne helt uforpligtende og få en specifik pris, ud fra dine ønsker.