Jeg laver kurser og workshops til

Forældre

Kurser og workshops

For Lærere

For elever

Kurser og workshops

Forældre til børn med ordblindhed

At være forælder til et barn med ordblindhed kan vække mange bekymringer:

Forældre, skole og elev: Et fælles ansvar ved ordblindhed

Disse bekymringer er vigtige at tage hånd om, både som forældre og som skole. I dag er der mange muligheder for at kompensere for vanskelighederne med læsning og skrivning. Det kræver dog en indsats både af skolen, eleverne og forældrene, dels at acceptere vilkåret og at bruge læse- og skriveteknologien hensigtsmæssigt.

Ordblindhed er arvelig betinget op mod 60%, derfor er der sandsynlighed for, at en eller begge forældre selv har ordblindhed, eller der er andre  i familien, der lever med ordblindhed.

Det kan måske have givet negative oplevelser med skole og lave forventninger til, hvad skolen egentlig kan gøre.

Jeg hjælper hvor jeg kan

På mine kurser, workshops og foredrag bliver forældre altid mødt af en, der ved præcist, hvad det handler om.

Min kombination af selv at leve med ordblindhed, at være forælder til en med ordblindhed og at være uddannet lærer gør, at jeg har indsigt i ordblindhed fra mange sider. Jeg var ikke kommet igennem en læreruddannelse og nu i stand til at drive egen konsulentvirksomhed, hvis jeg ikke var blevet rigtig god til at bruge læse- og skriveteknologien, som for eksempel tale til tekst og oplæsning af tekst.

At se og høre om den teknologi, der findes i dag, som kan gøre os med ordblindhed selvhjulpne i forhold til skriftsprog, kan være en øjenåbner. Det giver ofte nye perspektiver på mulighederne – både for ens barn med ordblindhed, hvor vilkårene i dag er meget anderledes end dengang, man selv gik i skole – og måske også i forhold til ens egne muligheder. 

Bliv klogere på dig selv

Som voksen er det altid en mulighed at gå på VUC eller AOF og få taget en ordblindetest. Hvis det, at ens barn har ordblindhed, har givet mistanke om, at ens egne vanskeligheder måske også skyldes ordblindhed. Læs mere om ordblindetesten og hvordan du kan være en vigtig forbillede som forælder.

Randi fortæller om IT-hjælpemidler på et bibliotek

Hør hvad andre siger​

“Det var så godt, det kursus du holdte for elever og deres forældre i Assens. Vi fik så meget ud af det, også selvom vores piger har haft deres IT-rygsæk længe. Som ordblind varmede det at høre en anden fortælle om det liv, man har som ordblind.

Det glæder mig virkelig, at du er med til at tage bladet fra munden, så der forhåbentlig snart ikke er flere børn, som bliver set skævt til, fordi deres lærer ikke ved, hvad det vil sige at være ordblind. Synes virkelig du er mega sej “
Forældre fra Strandmølleskolen, Assens
Randi underviser forældre som en del af HjælpTilOrd

Samarbejde mellem skole og forældre

Samarbejde mellem skole og forældre er utroligt vigtigt for at lykkes med at skabe den bedst mulige trivsel og læring for eleverne.

En måde at styrke samarbejdet på kan være at oprette et forældrenetværk for forældre til elever med ordblindhed.

Det kommer både forældrene og skolen til gavn. Forældrene har som regel vigtig viden om deres barn. Nogle børn gør, hvad de kan for at skjule, hvor svært de har det i skolen, og er totalt på overarbejde den tid, de er i skolen, og derfor kommer reaktionen hjemme. Derfor er det altid vigtigt at lytte til, hvordan forældre oplever det, og et forældrenetværk kan være med til at skabe rammerne for sådan nogle samtaler.

Oprettelse af et forældrenetværk

Jeg har erfaring med at starte forældrenetværk op i samarbejde med en repræsentant fra skolen. Forældrenetværket kan forvaltes på mange måder, men vil typisk byde på to netværksmøder henover året.

Møderne kan falder i to dele. Først vil jeg holde et oplæg relateret til ordblindhed. Det kan handle om generel viden om ordblindhed, selvtvivl og selvværd, hjælpemidler, typisk AppWriter eller IntoWords, strategier til lektielæsning i hjemmet, vilje og motivation.

På anden del af mødet lægges der op til, at forældrene erfaringsudveksler, drøfter oplægget eller udfordringer i fællesskab.

Flere skoler har gode erfaringer med at etablere et netværk, hvor forældre til børn med ordblindhed kan erfaringsudveksle, få gode råd til at støtte deres børn og kendskab til hjælpemidler. Det smitter både positivt af på forældrenes samarbejde med skolen og øger elevernes trivsel.

Et kursus kan indeholde: