Jeg er der for
Private
Ordblindhed i hverdagen
Hjælp og vejledning til private
Vejledning, støtte og undervisning til voksne, børn og unge med ordblindhed i alle livets faser, hvad enten det handler om skole, fritid eller job.
Hvis du kan genkende dig selv i noget af dette, er du kommet til det rette sted. Jeg tilbyder hjælp til at afklare behov, give støtte og vejledning samt undervise i de teknologier, der kan gøre en stor forskel for personer med ordblindhed.
Er du voksen og har mistanke om, at du måske er ordblind?
Måske bruger du unødigt meget energi på læsning og skrivning, både privat og på arbejdet, og har svært ved at finde en løsning.
Har dit barn ordblindhed?
Svært ved at acceptere det og svært ved at anvende it-redskaberne?
Har du et barn, som du mistænker for at være ordblind?
Måske er barnet endnu ikke testet, men du oplever udfordringer, der kunne tyde på ordblindhed.
Har du en kollega, som kæmper med skriftligt arbejde?
Her får du mulighed for at kunne få hjælp og støtte.
Undervisning til voksne med ordblindhed
Som voksen kan det være svært at vide, om man har ordblindhed, eller om man blot har udfordringer med at stave eller læse hurtigt. Hvis du er nysgerrig, kan du altid få foretaget en ordblindetest på dit lokale VUC eller AOF.
Uanset om du har fået en ordblindediagnose eller ej, er du velkommen til at få undervisning i brugen af læse- og skriveteknologi her hos mig. Mange oplever stor lettelse ved at lære smarte teknologier og metoder, der gør det nemmere at læse og skrive, både på arbejdet og i hverdagen. Det kan være alt fra at håndtere arbejdsopgaver til at følge med i beskeder fra Aula eller e-Boks.
Undervisning til børn og unge med ordblindhed
Jeg tilbyder målrettede undervisningsforløb til børn og unge med ordblindhed. Forløbet starter typisk med en introduktionssession på halvanden time, hvor både du og dit barn deltager. Her gennemgår vi, hvad ordblindhed er, og hvordan den kan opleves i hverdagen. Samtidig afdækker vi, hvor dit barn oplever de største udfordringer, og hvilke behov der er vigtigst at få dækket.
Jeg introducerer relevante læse- og skriveteknologier og viser, hvordan de kan bruges i praksis. Hvis der er god kemi og motivation, aftaler vi som regel to til tre opfølgende sessioner. Det er ofte nok til at give dit barn et fundament og hjælpe med at komme godt i gang med at bruge teknologierne i dagligdagen.
Uanset om du er voksen, forælder eller kollega, er der hjælp at hente. Sammen finder vi den løsning, der passer bedst til dine eller dit barns behov.
Priser på samtaler og undervisning
Prisen for samtaler og undervisning afhænger blandt andet af transporttid og omfanget af forløbet.
Kontakt mig gerne helt uforpligtende og få en specifik pris ud fra dine ønsker.
Hør hvad andre siger
Tusind tak for hjælpen til Simone🙏. Det har været skønt at se hvordan din rolige og forstående tilgang, har givet hende et kærligt puf i den rigtige retning. Hun har virkelig kastet sig over lydbøger og sluger Harry Potter råt, og efterspørger nu filmene.
Det er første gang nogen sinde, hun af sig selv tager en “bog frem” og “læser”. På de få uger, er hun blevet et gladere barn/ungt menneske, der stille og roligt også tror på at skolen er et sted for hende, og ikke bare et sted hvor hun skal opbevares, til det ringer ud fra sidste time.
Jeg håber vi må bede om din hjælp igen, hvis hun går i stå, eller der er en konkret opgave, hvor hun kunne have gavn af at prøve kræfter, med at integrere de fine redskaber og ideer du har givet hende.
Tak❤️for din tid.
Fakturaen er betalt, det har været hver en krone værd.